Sommeren byder på bekymringer

Sommeren byder på bekymringer

Nu nærmere vi os snart 2 års dagen for den værste tid i mit liv. En periode hvor Eigil og jeg var isoleret og væk hjemmefra i 19! ja 19 dage. De længste 19 dage i mit liv, og sikkert også min mands liv. Og nej det var bestemt ikke frivilligt Eigil og jeg sådan tog på “ferie med alt inkluderet”, men derimod et kæmpe stort uheld.

Eigil var nemlig så uheldig at han væltede vores frituregryde, og fik den varme olie ud over hans ben. Så Eigil og jeg blev fløjet fra Nordjylland til Rigshospitalet i en flyvende fart.(men der kommer mere om vores ophold derover senere.)

Han blev forbrændt på benene, og endte med transplantater på dem, hvilket har betydet at det er første år han må få sol på benene. Hvilket giver anlæg til en masse bekymringer hos mig;

Er solcremen(faktor 50) nu nok?
Får han nu nok solcreme på?
Er det varmt for hans ben?
Får det betydning for han hvis benene for for meget sol?
Hvad nu hvis han slår hul på et transplantat?
Har hans krop accepteret transplantaterne 100%?

Og ikke nok med at jeg selv har nogle tanker omkring det, så er jeg flere gange stødt på dømmende blikke fra andre forældre.
Der var en gang i efteråret, hvor vi var i Djurs Sommerland, hvor en mor direkte sagde til mig da jeg var ved at skifte Eigil – Se dog og giv din dreng mere tøj på – hans ben er jo helt lilla af kulden!
Eller da en sagde til mig i år, hvor han må have shorts på – Passer i aldrig på jeres dreng siden hans ben kan have sådan nogle ar? 

Jeg synes selv Eigil har de dejligste ben, taget i betragtning af hvad de har været igennem. Og hvor mange fra Jylland, kan lige prale af at have Jylland sidende bagpå benet 😉

 

Sommer betyder…..

Sommer betyder…..

Som de fleste af jer nok har lagt mærke til, så viser Danmark sig fra sin bedste side i øjeblikket. Man behøver slet ikke tage til sydens sol, der er massere af sol i Danmark. 😉
Hvilket også har betydning for alle de gode ting ved den danske sommer – jordbær, rabarber, brombær, hindbær og ikke mindst Hyldeblomstdrik.

De fleste af jer kender nok til hyldeblomstsaft/hyldeblomstdrik og de fleste af jer har sikkert også en opskrift på det.
Men jeg er verdens bedste opskrift(i hvert fald ifølge mig selv) på det. Det er en opskrift jeg har lavet mange gange som barn sammen med min bedstemor. Og så er opskriften så nem at udføre at selv de aller mindste kan være med til at lave den.

Det er den samme opskrift vi bruger hvert år herhjemme, selv ungerne er ved at kunne den uden af nu 😉 Og I skal da ikke snydes for vores(min bedstemors) opskrift på hyldeblomstdrik, så her er den

20 klaser hyldeblomst uden stilke

500g sukker

25g citronsyre 

saften fra 3 citroner 

1 liter kogende vand

1 tsk. flydende atamon eller ½tsk. atamonpulver

Hyldeblomst-klaser, citronsyre, citronsaft og sukker blandes og overhældes med det kogende vand. Atamon tilsættes. Blandingen stilles i køleskabet og trækker i 2-3 dage under låg. Derefter sies den og gemmes på atamonskyllede flasker, der proppes til dagen efter. Drikken fortyndes med vand

 

Jagten på hyldeblomster er i gang.

Eigil samler dem, mens Ida klipper dem af hyldetræerne

Når “kurven” er fyldt skal vi ind og lave hyldedrik

 

Mens vi venter på den bliver drikkeklar om et par dage.

7 ting om fru Piesen

Jeg har længe sat til mig selv, nu skal jeg også igang med at blogge igen. Men det er desværre aldrig rigtigt blevet til mere end tanken om at jeg skulle i gang igen, da energien henover vinteren og foråret bare har på minus-siden. Men nu har vi lysere dage og det har givet mig mere overskud og energi, så nu SKAL det altså være!!

Jeg har valgt at lægge ud med en “klassiker” – nemlig listen med 10 ting omkring Fru Piesen.

1: Jeg har kun haft en kæreste hele mit liv, og jeg endte med at skifte min lille familie med ham. – Det er ret vildt, når jeg sagde som yngre – jeg skal ALDRIG giftes, og jeg skal da slet ikke have børn. 

2: Jeg hader at støvsuge, som i jeg HADER at støvsuge – Jeg hader det virkelig, og var det ikke for Rasmus ja så blev der aldrig støvsuget herhjemme inden vi fik vores robotstøvsuger.

3: Jeg er det man kalder Gamer, og fordriver gerne mine aftener ved computeren med at spille wow – Ja jeg er pige/kvinde og ja jeg elsker at game hvad enten det er på konsol, computer eller telefonen faktisk, men spiller dog mest på computeren. 

4: Jeg elsker at tegne, og synes selv jeg er en rimelig god tegner. – Hvis jeg sådan rigtigt skal slappe af, så er det med papir og blyant i hånden. Lige i øjeblikket er det stort set alle superhelte fra Marvel, der står for tur, på Idas værelse.

5: Jeg er vild med, nej rettelse jeg ELSKER Lord of the Rings – Jeg er det man kalder en NØRD angående Lord of the rings – vidste du for eksempel at der er brugt 36 par hobbitfødder til de tre film, eller at Boromir slet ikke dør i bog nummer 1(fellowship of the ring), men der imod i første kapitel af bog nummer 2(The two tower? 

6: Det  er nu ikke kun Lort of the Rings jeg er vild med, alt fantasy er i min optik noget af det bedste læsestof der findes – Game of Thrones, Hungergames, Harry Potter og så videre, ja det bliver slugt råt – dog er der nogle af dem jeg ved mere om end andre 😛

7: Jeg spiller håndbold og nyder den ene aften om ugen jeg er væk hjemmefra – misforstå mig ikke, jeg ELSKER mine børn over alt på jorden, men jeg har virkelig også bare brug for en fri aften, når nu jeg normalt står med det meste om aftenen alene. 

MOMSTERJUL LÅGE 12: Jul ved Familien Piesen

MOMSTERJUL LÅGE 12: Jul ved Familien Piesen

Ja jeg ved godt jeg ikke har jordens mest aktive blog, men har forhåbninger om at momsterjul kan ændre det.

Havde du spurgt mig for seks år siden, om jeg glædede mig til jul. Så ville svaret være NEJ!!! Jul har aldrig været noget jeg som sådan rigtigt har brudt mig om. 1; i folkeskolen kom alle altid og fortalte om deres hyggelige juleaften med begge deres forældre, hvor jeg ALDRIG har holdt jul med min far. 2; Så kom alle også og pralede af alle deres store julegaver, hvor jeg som regel ikke fik ret meget og som regel kun fik tøj.

Så julen var aldrig rigtigt noget jeg så frem til før i tiden. Men så blev jeg gravid og fik en fantastisk datter. Og så skal jeg da lige love for at min holdning til jul den ændrede sig hurtigt. Vi har på de sidste fem år fået “bygget” os en del juletraditioner op allerede og vigtigst af alt så ELSKER jeg julen og julemagien.

Vores traditioner herhjemme

Som i de fleste hjem, så skal der være pyntet op senest første december herhjemme – både inde og ude, ja vi er typerne der har kravlenisser hængende på samtlige døre og porte udenfor. Og så ellers fyldt op med nisser indenfor også.

og hvert år kommer der flere og flere kravlenisser til.
For ungerne især er det jul/december når deres gavenisser kommer op og hænge, fordi så ved de at nissen er flyttet ind på høloftet

Ja vores børn får pakker hver dag i december, og endda to styks hver dag, men vi forældre har ikke noget med pakkekalenderen at gøre udover at putte den i nisserne. De får en pakkekalender af bedste og farfar, og en af mandens moster. Så det er ligeså spændende for os hvad de pakker op hver dag.

Når der er cirka 14 dage til juleaften, så er vi ude og fælde vores eget juletræ hele familien, og så er der æbleskiver og kaffe bagefter. Vi er også på juleshopping i Aalborg, hvor vi nyder at ungerne har fri fra børnehave og vuggestue, og det samme med vores forældre vi har fri fra arbejde. Så vi virkelig bare nyder en rigtigt julet dag sammen inde i storbyen.

Da jeg tegner, og virkelig slapper af ved at tegne, så tegner jeg hvert år vores til/fra kort, dog er jeg ikke helt sikker på årets motiv endnu(så har en smule travlt).

Hvorfor hedder Ida, Ida?

Hvorfor hedder Ida, Ida?

Den anden dag lavede jeg dette indlæg , om hvorfor vi har valgt at vores søn skal hedde Eigil. Og nu kommer historien om hvorfor storesøster hedder Ida. Historien er dog slet ikke så lang eller rørende som historien omkring Eigils navn

Hvor vi ikke rigtigt kunne blive enige om navnet Eigil, ja så blev vi faktisk meget hurtige enige om navnet Ida. Eller hurtigt og hurtigt, Ida var slet ikke et af de navne vi havde gået og snakket om til en mulig pige.

Men her kommer historien om hvorfor Ida.

Da jeg var gravid med Ida tilbage i 2012, gik vi og snakkede navne, også allerede inden vi vidste hvad kønnet var. Vi blev dog aldrig sådan helt enige og fastlagde os på et navn, og Ida var faktisk slet ikke blandt de navne vi gik og snakkede om til en mulig pige. Men derimod var havde vi navne som; Astrid(efter min mors mellemnavn), Fie, Sofie, Johanne og Johanna til en mulig pige. Og Oscar/Oskar, Marius, Magnus, Bjørn og Nicklas til en mulig dreng.

Vi er så til misdannelses scanning og får at vide at det er en pige vi venter os, og så begynder vi ellers at snakke pigenavne igen. Heller ikke her er der nogle af os der nævner navnet Ida, men vi sætter os derimod fast på hver vores pigenavn, Rasmus på Fie og mig på Johanne.

En dag er vi så på kirkegården,  hvor vi kommer til at se en gravsten hvor der står Ida på(jeg ved godt det er makabert). Vi ser intet til hinanden, men kigger blot på hinanden, og her er vi bare sikre på at vi har fundet NAVNET til vores kommende pige.

Vi døber så Ida, sjovt nok for Ida. Og her vælger svigermor så lige at dele at hun da havde en faster der hed Ida, ikke lige nogle af os tænkte over da vi jo kendte hende som “Faster Sonja”
Så på en måde kan man sige at Ida er opkaldt efter Rasmus’ familie, mens Eigil er opkaldt efter “min familie”

Hvor F… har i døbt jeres søn Eigil?

Hvor F… har i døbt jeres søn Eigil?

Rigtig mange spørger mig(os) om det nu passer, når vi præsentere vores søn under navnet “Eigil”.
Vi får ofte sætningen, ej det er da bare noget i kalder ham ikke, han hedder da ikke Eigil. Men jo vi HAR døbt vores søn Eigil – og NEJ han er ikke opkaldt efter ham kokkedimsen i “De grønne slagtere”. Jeg har aldrig set den film, da jeg ikke bryder mig om film med Mads Mikkelsen – Yes i said it !

Ja jeg er nok den eneste i Danmark der ikke bryder mig om Mads Mikkelsen og ikke har set nogle af de film han medvirker i(ej det passer ikke helt, har set “Blinkende lygter” og “Rejseholdet”), men det var jo slet ikke det, som dette indlæg skulle handle om, men derimod om hvorfor vi har valgt navnet Eigil til vores søn.

Mange har spurgt mig, når jeg har fortalt dem hvad vores søn hedder: “Hvorfor har i valgt sådan et gammel mands navn, til sådan en charmetrold?”

Jo det skal jeg sige jer. Jeg fik min vilje med navnet til ham lillebror, jeg havde kæmpet stort set siden vi fik at vide at det var en dreng, til misdannelses scanning, om at han skulle altså skulle hedde Eigil.

Og det er der selvfølgelig en helt speciel grund til. Og den kommer her:

Jeg er født i 1989, og opvokset med en far der ikke gad mig – ja jeg har faktisk ikke set min biologiske far siden 1992; det siger lidt om hvor stor en del af mit liv han har været. I 1994 fandt min mor så sammen med min stedfar, som hun fik mine to lillebrødre sammen med, og dem har min stedfar selvfølgelig vægtet højre en hans bastard-datter. Så jeg har altid følt at jeg manglede en faderfigur i mit liv på en eller anden måde.

Min gudfar Eigil overtog den “rolle” så godt som han nu kunne, han var der altid for mig. Det var for eksempel ham der holdt tale til min konfirmation, holdt tale ved mine “runde” fødseldage(18 og 20 år). Ja han var der faktisk så meget for mig, at mit største ønske var at han en dag skulle føre mig op af kirkegulvet, når jeg en dag skulle giftes med Rasmus., fordi Eigil var det ALT det jeg følte en far skulle være. Så for mig var det helt naturligt at når brylluppet en gang skulle finde sted, så var det ham der skulle fører mig op. Men sådan gik det desværre ikke.  En uge inden jeg finder ud af at jeg venter Ida(vores pige på 5 år), så får Eigil konstateret kræft(LORTE SYGDOM), og inden jeg når at fortælle ham, at jeg venter Ida, så dør han desværre af kræften. Det var et meget hurtigt sygdomsforløb, og et forløb jeg faktisk stadigvæk forsøger at bearbejde her 6 år senere.

Så allerede da jeg ventede Ida, havde jeg faktisk navnet op og vende, fordi den mand betød virkelig alverden for mig. Da vi så finder ud af at jeg/vi venter os en pige, blev Eigil helt naturligt taget af navnelisten.

Så da jeg blev gravid igen, håbede jeg at det blev en dreng. Selvom det ikke er pænt at håbe på et bestemt køn, men for mig betød meget at jeg kunne minde og ære den mand, der havde taget over hvor fædrefigurerne i mit liv skulle have været. For ham virkede det helt naturligt, men for mig betød det ALT!!

Hvem pokker er Fru Piesen ?

Det basale om Fru Piesen

Jeg hedder Maria Pedersen(Piesen på vendelbomål). Jeg er 28 år og er gift med Rasmus på 30 år. Sammen er vi forældre til Ida på 4(snart 5) år og Eigil på 2 år. Vi har bosat os på en lille gård, lidt uden for en mindre by i Nordjylland.

Jeg er ud af en lidt “sjov” familie. Med det menes der, at jeg har fire søskende, men jeg er i teorien enebarn. Jeg er opvokset sammen med min mor og mine to halv lillebrødre. Min biologiske far udover mig, mine to storesøstre, som jeg først har fået kontakt til i de senere år. Takket være Facebook.

Jeg har faktisk altid sagt, jeg skulle ALDRIG giftes og jeg skulle ALDRIG have børn – i hvert fald ikke indtil Rasmus kom, og tog min verden med storm. Fordi her sidder jeg 13 år efter jeg mødte manden i mit liv, som gift frue og med to skønne børn. Endda så heldig at jeg har “fået lov til” at få både en datter og en søn, og derfor bliver der mulighed for at opleve en masse tøsefnider, barbiedukker, fisketure og drengestreger. Selvom Ida nu nok er en drengepige, hun elsker i hvert fald at blive beskidt, traktorer og klatrer i træer, så skal der nok blive tøsehygget når hun bliver ældre.

Jeg ELSKER livet på landet; stilheden, pladsen, det at der er “højt” til loftet og tanken om at vi kan blive selvforsynende – altså ikke sådan alt skal laves selv og fra bunden selvforsynende, men selvforsynende med grøntsager.

Uddannelse

Da jeg var færdig med folkeskolen havde jeg to fremtidsdrømme, den ene var at blive mekaniker, den anden var at blive folkeskolelærer. To helt forskellige verdener.

Så efter folkeskolen, hvor jeg faktisk var godt skoletræt, valgte jeg at tage grundforløb som mekaniker, jeg tog et speciel grundforløb, hvor man samtidigt med grundforløbet tager en 10. klasse i dansk, matematik og engelsk.  At jeg valgte at tage lige netop den form for grundforløb, blev min “redning” – det blev i hvert fald min indgang til HF. Jeg fandt efter et år med beskidte finger, olie i håret og ømme fingre, ud af at det der mekaniker, var slet ikke som jeg gik og troede/drømte at det var. Så året efter var jeg indskrevet til HF, da jeg ikke gad STX’en, da jeg jo allerede var et år bagud for mine drømme. Ja jeg skulle nok have lyttet til Rasmus, allerede da jeg valgte at starte op på grundforløbet.

Jeg fik taget HF, og kom ind på læreruddannelsen. Og jeg kunne mærke at det bare var det helt rigtige for mig. Jeg er så “heldig”, at jeg kan få lov til at undervise i det jeg virkelig brander for, nemlig historie. Jeg er uddannet med linjefag i matematik og historie, to ting/fag jeg virkelig brander for, men mit hjerte er helt klart ved historien. Jeg blev færdiguddannet sommeren 2012, hvor jeg så gik på barsel med Ida, stort set lige bagefter. Da min barsel var overstået, blev jeg ansat i et vikariat. Jeg er nu på barsel med Eigil, og håber at kunne få en fast stilling snart, selvom jeg godt kan lide at være i vikariater, så er det altså bare ikke helt det samme.

Det gør min dag god

Jeg er et familiemenneske med stort F, og jeg elsker bare at jeg sammen med Rasmus har skabt min egen lille familie, med Ida og Eigil. Noget af det mest livsbekræftende og fantiske i denne verden, er at tilbringe min tid sammen med dem, og se disse fantastiske skønne mennesker, være glade og tilfredse. Jeg synes jeg er enormt heldig, at have lige disse tre mennesker i mit liv.

Jeg elsker at læse, både faglitteratur og skønlitteratur. Hvis der er noget jeg ikke helt forstår, eller ikke lige ved så meget om, så er jeg simpelthen “nødt til” at finde ud af mere, især inden for historie. Skønlitteratur er det mest fantasy der bliver læst, og lige i øjeblikket er det stor hittet “Game of Thrones” der bliver slugt råt, og ja bogen er mere indviklet end serien er.

Jeg har altid været kreativt anlagt,  god til at tegne, og slapper faktisk bedst af med en blyant i hånden og et stykke papir. Jeg elsker at bruge mine hænder og vil meget gerne lære nyt.

Selvom jeg ikke virker til at være det store udendørsmenneske, så trives jeg altså bedst ude på landet, langt væk fra storbyens midte. Vi bor som tidligere skrevet på vores egen gård, lidt uden for en mindre by, med det vigtigste for en børnefamilie; vuggestue, børnehave, skole og handlemuligheder. Lige i øjeblikket har vi gang i projekt køkkenhave, som er et lidt større projekt herhjemme, når vi med to små børn, gerne vil dyrke så meget som muligt selv, når nu vi har pladsen til det.

Jeg lever efter princippet “sådan er det når der er børn i huset”, det vil sige, der er krummer på gulvet, pletter på tøjet og legetøj i hele stuen. Så selvom jeg gerne vil have orden og rent i hele huset, så ligner det bare hurtigt at Fætter BR endnu engang har været og brække sig ud over gulvet herhjemme, men sådan er det jo med to børn. Og jeg ELSKER det. Det dyre porcelæn er gemt væk, de fleste møbler vi har er genbrug eller noget Rasmus selv har bygget.

Jeg håber det gav et lille indblik i, hvem pokker hende Fru Piesen er, selvom det faktisk er svært at skrive om sig selv sådan her. I skal selvfølgelig være velkomne til at stille spørgsmål – jeg besvarer dem så godt jeg kan, og der kan nogle gange gå lidt tid inden i får svar, men sådan er livet med børn jo – fordi de kommer altså i første række

Der er altid en første….

Der er altid en første. Et første kys, den første kæreste, det første hus og et første blogindlæg.

Jeg har længe gået og leget med tanken om at starte en blog op. Jeg vælger at starte en blog for min egen skyld, som en form for dagbog over vores liv på landet, så alle byboere med en gemt bonderøv, kan misunde os vores liv på landet.

Bloggen vil omhandle mig(Fru Piesen), mine skønne unger, mine tegninger og vores liv på bondegården; så se frem til indlæg omkring min skønne familie, livet som “alene-mor”, hverdagen på gården, vores små byggeprojekter og sidst men ikke mindst mine kreative kreationer.

Så uden videre – Velkommen til livet som Fru Piesen

Jeg håber I vil nyde “opholdet”. I er velkomne til, at kommentere og stille spørgsmål, hvad enten I er enige eller uenige i det vi går og laver herude på landet